SPØRGSMÅL: Hej gaynord! jeg er igang med at lave projektopgave, og jeg har nogle spørgsmål, som jeg håber i kan svare på. - hurtigst muligt :-)
1) hvilke fordomme er der imod homoseksuelle? 2) Skaber heteroseksuelle problemer for homoseksuelle? 3) Støder de ind i problemer til hverdag? - på arbejdspladsen?
jeg håber i har tid til at svare på dem :). på forhånd tak
SVAR: Hej
1/ Der er mange fordomme imod homoseksuelle ang. deres sexliv. Nogle kan sige at homoseksuelle er til børn, altså pædofile og det er ikke sandt men en ondsindet fordom. Der er også mange fordomme om at homoseksuelle ikke er gode forældre, men det er der intet bevis for. Tværtimod er mange børn vokset op i en homoseksuel familie også kaldet regnbuefamilie og de er blevet glade og harmoniske mennesker. Mange har også fordomme om hvad tøj homoseksuelle, især bøsser, går i og hvordan de taler og ser ud.
2/Nogle heteroseksuelle er meget imod homoseksuelle og imod at homoseksuelle får samme rettigheder som de selv har. F.eks retten til at blive viet i en kirke og retten til at adoptere børn. Nogle heteroseksuelle kan gå så vidt som til at chikanere en homoseksuel kollega eller nabo, hvis ikke de bryder sig om at arbejde/bo tæt på en homoseksuel.
3/Nogle homoseksuelle kan godt opleve at de bliver chikaneret eller holdt ude på deres arbejdsplads, kun fordi de er homoseksuelle. Er det en grov chikane kan man anmelde det, men det kan være meget svært at bevise. Der har dog lige været en sag her i nordjylland, hvor en bagersvend har fået erstatning fordi hans arbejdsgiver chikanerede ham.
Mvh GayNord |