I Hjørring afholder GayNord og Hjørring Soroptimister en Aids Memorial Day i Forsamlingsbygningen i Østergade 9.
Søndag den 29. Maj kl. 19.30 er der International Aids Memorial dag og den danner baggrund for en tema-/café aften under det Frivillige Samvirke.
Arbejdet med Hiv/aids er en del af GayNords formålsparagraf og derfor meget relevant, og da Hjørring Soroptimister har Kvinder og børn som målgrupper falder det også ind under dette tema, da vi desværre ser alt for mange hiv-smittede kvinder og børn verden over og ja også i lille Danmark!
Vi har pga. dette års 200 års fødselar valgt at have H.C. Andersen ind over som en rød tråd i aftenens program, der ser således ud:
- Velkomst ved Bo V. Rasmussen GayNord og Hanne Rasmussen, Hjørring Soroptimister
- Fællessang: I Danmark er jeg født
- Oplæsning af eventyr ved Hanne Overmark, Soroptimisterne
- En kort men forhåbentlig indholdsrig tale om hiv-smittedes situation i dag. Udgangspunktet tages i det netop oplæste eventyr.
- Fællessang: Jylland mellem tvende have
- Kaffe/the og kager: Her bliver mulighed for at snakke/hygge og støtte Aidsfondet ved køb af sløjfer.
- Fællessang: Hist hvor vejen slår en bugt.
- Lysene tændes, vi går til springvandspladsen og sætter de tændte lys, danner ring
- Fællessang: Altid frejdig, først de to første vers, så èt minuts stilhed og så sidste vers.
- Derpå tak for i aften.
Arrangementer i Århus, Odense og København
STOP AIDS holder åbent hus med reception & Tommy fortæller om sit liv som kristen, bøsse og hiv-smittet
Fredag den 27. maj kl. 15.00-18.00
STOP AIDS – Bøssernes hiv-organisation flyttede til nye lokaler i efteråret 2004. Nu byder vi alle interesserede velkomne på den nye adresse til et fyraftensarrangement:
Vi byder på en forfriskning fra kl. 15, og kl. 16 vises 2 programmer fra TvDanmark, Når far er til mænd og Tommys hemmelighed. Tommy vil være til stede og efterfølgende uddybe og fortælle mere om sit liv som kristen, skjult bøsse og hiv-smittet. Arrangementet skal også ses som en optakt til Lys mod hiv!
Lys mod hiv!
Fredag den 27. maj kl. 19.30-21.00, Lysthuset, Vestergade 5b, Århus
Som afløser for det traditionsbundne Fakkeltog mod hiv i Århus arrangerer vi i år en mindeaften med levende lys, Lys mod hiv!
På denne aften vil vi som i fakkeltoget mindes de mennesker med hiv og aids, som vi har kendt. Samtidig får vi mulighed for at vise vores medfølelse og solidaritet med alle dem, der på den ene eller anden måde er berørt af hiv: hiv-smittede, deres ægtefæller eller kærester, deres venner og deres familie.
Ved arrangementet Lys mod hiv! vil a cappella vokalgruppen Nfinity synge, skuespiller Merete Voldstedlund (Århus Teater) vil læse op, pastor Erik Dybdal Møller (Skt. Pauls Kirke, Århus) vil tale om at mindes og samtidig huske at leve. Endelig vil projektleder Tommy Schou Christesen (STOP AIDS) berette om sit liv med hiv. Tommy er som tidligere nævnt også kendt fra TvDanmarks udsendelser Når far er til mænd og Tommys hemmelighed. Der vil blive budt på et glas vin/øl/vand og snacks, og hvis vejret tillader det, tænder vi haveblus i gården og gårdhaven.
I Odense afholder Center for Sex og Sundhed en mindeandagt i Skt. Hans kirke. Mindeandagten forestås af sognepræst Egon Lausen og begynder klokken 20.30, søndag den 29. maj. Ved arrangementet synger koret Aldrig 8, og bagefter tændes der lys i Kongens Have i det centrale Odense.
I København afholder Den Folkekirkelige Aids-tjeneste mindegudstjeneste med navneoplæsning i Helligaandskirken, den 29. maj klokken 21.00. Gudstjenesten forestås af hiv- og aidspræst Carina Wøhlk, og efter selve gudstjenesten er der kirkekaffe og samvær i Helligaandssalen. På telefon 33 18 16 44 er der mulighed for at indtelefonere navnet på en pårørende, som gennem det seneste år er død af aids. Kafe Knud i Skindergade 21 holder åbent inden gudstjenesten, mellem klokken 18 - 21.
På Kafe Knud kan man købe varme og kolde drikkevarer, samt eventuelt et måltid mad til rimlige priser.