Log ind  
  Registrer  

 Søg  
 Forside -> Gaynord
  Nyhedsvisning  

En samlet bestyrelse siger farvel.

Den siddende bestyrelse har taget generalforsamlingens beslutning vedr. eksklusion til efterretning.

De, som deltog i den ekstraordinære generalforsamling ved at foreningens mangeårige formand, Bo Rasmussen trak sig med øjeblikkelig virkning. Udtræden af bestyrelsen blev skriftligt fremsat i løbet af ugen. Foreningens nuværende formand, Kim Vilsted Fælled og bestyrelsesmedlem Henrik Jokumsen, meddelte at de ønskede at trække sig indenfor nærmeste fremtid.

Bestyrelsen har været samlet, og hver især har opgjort deres stilling og fremtid i GayNord.

Kim og Henrik har tænkt grundigt over deres udmeldinger og egen situation. Desværre er de kommet frem til at de fastholder at de ikke længere ønsker at arbejde frivilligt for GayNord. Kim udtalte i øvrigt at han bestemt ikke havde lyst til at komme til at sidde bestyrelse med personer som har modarbejdet os som bestyrelse og tillidsvalgte.

Kristine har ej heller det nødvendige overskud og lyst til at forsætte sit frivillige arbejde i GayNord og yderligere havde hun påtænkt at trække sig helt fra bestyrelsen ved den kommende ordinære generalforsamling idet hun som de øvrige heller ikke føler medlemmernes fulde opbakning.

Ulrik finder det rigtig ærgerligt og synes absolut heller ikke at det frivillige arbejde i GayNord er særlig morsomt længere. Om end han gerne ville gennemføre de aktiviteter han har sat i værk må han også sande at én ildsjæl alene ikke gør det. Selv om der var stor opbakning til de aktiviteter han har lavet, hverken kan eller vil han acceptere de fuldstændige usande beskyldninger som enkelte medlemmer har tilkendegivet om hans virke i GayNord. Hans manglende tillid til disse personer er lig nul, hvilket umuliggør et fortsat samarbejde. Derfor vælger han også at stille sit mandat til rådighed.

Der ud over har bestyrelsen måtte konstatere at revisor suppleant Knud Krak helt har valgt at opsige sit medlemskab af foreningen.

Bestyrelsen ønsker at sige de medlemmer og frivillige samt samarbejdspartnere den har haft kontakt til og samarbejdet med, en stor tak for deres støtte og opbakning i tiden siden den sidste ordinære generalforsamling. Uden jer er det umuligt at lave et fornuftigt frivilligt arbejde.

Bestyrelsen

Forrige side | Næste side


Der er endnu ingen kommentarer - vil du være den første?

Klik her for at indsende en kommentar
Module Border