Vi har sagt det før, indtil flere gange, og gentager det atter: som homoseksuelle har vi ikke særlig grund til at påstå at hate crimes – det væres sig fysiske eller verbale – specifikt begås af unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk.
Landsforeningen for bøsser og lesbiske er overordentligt tilfredse med, at det har fundet gehør hos vores politikere, at hate crimes er et problem, og at disse tilsyneladende er et stigende voldsproblem, ikke mindst for os som homoseksuelle.
Men vi må altså på det skarpeste protestere mod den - for nogle – klare sammenhæng mellem hate crime, homoseksuelle og unge med anden etnisk baggrund end dansk.
Når bøsser og lesbiske bliver overfaldet, er det en krænkelse af vores ytringsfrihed og vores ret til at leve vores liv, sådan som vi ønsker det. Men homoseksuelle er ikke de eneste, som bliver udsat for hate crimes. Det gør bl.a. religiøse mindretal, politikere – både lokalt og på landsplan, og det gør i særdeleshed det minoritetsetniske mindretal. Og vi ønsker ikke at være en del af det hylekor, som ukritisk og udokumenteret råber op om, at nu har vi igen et klokkeklart eksempel på, at de minoritetsetniske ikke kan og ikke vil indordne sig under vores samfundsorden.
Et eksempel: En ung bøsse står åbent frem i sit lokalområde i Varde Han udsættes for chikane når han går på gaden. Han modtager hadefulde breve i sin postkasse, og hans bopæl opsøges at gerningsmænd, som kaster sten gennem hans vinduer og maler hadefulde slogans på husvægge og døre. Men da han anmelder dette til politiet, mødes han af den stedlige politichef med svaret: ”det er hvad man kan forvente, når man vælger at udstille sig på den måde”. Efterfølgende viser politefterforskning af overfaldene er begået af lokale majoritetsetniske danskere.
Et andet eksempel: En ung minoritetsetnisk bøsse tager sammen med en kammerat en taxa hjem fra byen. De deles om taxa turen, da vennen skal af på vejen. Da de sætter kammeraten af, kyses der farvel og takkes for en dejlig aften. Da den unge bøsse ankommer til sin bopæl og vil betale for turen overfaldes han af taxachaufføren, som råber hadefulde ord efter ham og slår ud efter ham. Han flygter ud af taxaen, men chaufføren følger efter. Griber fat i hans jakke, som bliver flået i stykker. Han falder om på jorden, hvor taxachaufføren sparker ham. Overfaldet ophører da den unges bror kommer ud, og griber ind. Chaufføren er minoritetsetnisk.
Et tredje eksempel.: Den årlige sommerfest for kollegerne på arbejdspladsen er planlagt. Alle er inviteret, også ægtefæller og kærester. Der grilles og drikkes god rødvin. Som aftenen skrider frem, bliver stemningen løssluppen, og snakken går. Det unge lesbiske par hygger sig også. De oplever for en stund at være centrum i en debat om lesbiskes adgang til insimination og muligheden for at stifte egen familie. De vil gerne have børn, og forklarer deres bevæggrunde. Men enkelte kan, eller vil, ikke forstå deres argumenter. For en af de unge majoritetsentiske mænd, der deltager, handler det hele om, at de jo bare aldrig har fået sex, med den rigtige fyr. For ham handler det om pik og patter. I sin sprogbrug og kropsprog bliver han mere og mere grænseoverskridende. Han sjofler pigerne til, og bruge et særdeles stødende sprog, indtil han pludselig begynder at tage den ene pige på brysterne mens han forsøger at kysse hende. Aftenen ender med at pigerne må flygte fra den unge fyr og festen, svært krænkede og chokerede over udviklingen.
Ovennævnte eksempler viser med al ønskelig tydelighed, at overfald mod bøsser og lesbiske begås af alle mod alle. Ingen kan sige sig fri for at kunne ende som offer og ingen kan vedkende sig at kunne være eneste gerningsmand.
LBL må derfor understrege, at indtil der foreligger endegyldig dokumentation, opsamlet ved registrering af hate crime anmeldelser og efterfølgende politiefterforskning, så kan ingen – hverken de overfaldne eller gerningsmændende sættes i bås. Og derfor er en hver tale om sammen hænge mellem minoritetsetniske og hate crime begået mod homoseksuelle forstumme.
Kontakt om ovennævnte kan ske til
Kim Foss Lund
Koordinator hate crime
Tlf. 28 70 50 42
Mail kfl@lbl.dk