Vi har sagt det før, indtil flere gange, og gentager det atter: som homoseksuelle har vi ikke særlig grund til at påstå at hate crimes – det væres sig fysiske eller verbale – specifikt begås af unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk.

Landsforeningen for bøsser og lesbiske er overordentligt tilfredse med, at det har fundet gehør hos vores politikere, at hate crimes er et problem, og at disse tilsyneladende er et stigende voldsproblem, ikke mindst for os som homoseksuelle.

Men vi må altså på det skarpeste protestere mod den - for nogle – klare sammenhæng mellem hate crime, homoseksuelle og unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Når bøsser og lesbiske bliver overfaldet, er det en krænkelse af vores ytringsfrihed og vores ret til at leve vores liv, sådan som vi ønsker det. Men homoseksuelle er ikke de eneste, som bliver udsat for hate crimes. Det gør bl.a. religiøse mindretal, politikere – både lokalt og på landsplan, og det gør i særdeleshed det minoritetsetniske mindretal. Og vi ønsker ikke at være en del af det hylekor, som ukritisk og udokumenteret råber op om, at nu har vi igen et klokkeklart eksempel på, at de minoritetsetniske ikke kan og ikke vil indordne sig under vores samfundsorden.

Et eksempel: En ung bøsse står åbent frem i sit lokalområde i Varde Han udsættes for chikane når han går på gaden. Han modtager hadefulde breve i sin postkasse, og hans bopæl opsøges at gerningsmænd, som kaster sten gennem hans vinduer og maler hadefulde slogans på husvægge og døre. Men da han anmelder dette til politiet, mødes han af den stedlige politichef med svaret: ”det er hvad man kan forvente, når man vælger at udstille sig på den måde”. Efterfølgende viser politefterforskning af overfaldene er begået af lokale majoritetsetniske danskere.

Et andet eksempel: En ung minoritetsetnisk bøsse tager sammen med en kammerat en taxa hjem fra byen. De deles om taxa turen, da vennen skal af på vejen. Da de sætter kammeraten af, kyses der farvel og takkes for en dejlig aften. Da den unge bøsse ankommer til sin bopæl og vil betale for turen overfaldes han af taxachaufføren, som råber hadefulde ord efter ham og slår ud efter ham. Han flygter ud af taxaen, men chaufføren følger efter. Griber fat i hans jakke, som bliver flået i stykker. Han falder om på jorden, hvor taxachaufføren sparker ham. Overfaldet ophører da den unges bror kommer ud, og griber ind. Chaufføren er minoritetsetnisk.

Et tredje eksempel.: Den årlige sommerfest for kollegerne på arbejdspladsen er planlagt. Alle er inviteret, også ægtefæller og kærester. Der grilles og drikkes god rødvin. Som aftenen skrider frem, bliver stemningen løssluppen, og snakken går. Det unge lesbiske par hygger sig også. De oplever for en stund at være centrum i en debat om lesbiskes adgang til insimination og muligheden for at stifte egen familie. De vil gerne have børn, og forklarer deres bevæggrunde. Men enkelte kan, eller vil, ikke forstå deres argumenter. For en af de unge majoritetsentiske mænd, der deltager, handler det hele om, at de jo bare aldrig har fået sex, med den rigtige fyr. For ham handler det om pik og patter. I sin sprogbrug og kropsprog bliver han mere og mere grænseoverskridende. Han sjofler pigerne til, og bruge et særdeles stødende sprog, indtil han pludselig begynder at tage den ene pige på brysterne mens han forsøger at kysse hende. Aftenen ender med at pigerne må flygte fra den unge fyr og festen, svært krænkede og chokerede over udviklingen.

Ovennævnte eksempler viser med al ønskelig tydelighed, at overfald mod bøsser og lesbiske begås af alle mod alle. Ingen kan sige sig fri for at kunne ende som offer og ingen kan vedkende sig at kunne være eneste gerningsmand.

LBL må derfor understrege, at indtil der foreligger endegyldig dokumentation, opsamlet ved registrering af hate crime anmeldelser og efterfølgende politiefterforskning, så kan ingen – hverken de overfaldne eller gerningsmændende sættes i bås. Og derfor er en hver tale om sammen hænge mellem minoritetsetniske og hate crime begået mod homoseksuelle forstumme.

Kontakt om ovennævnte kan ske til

Kim Foss Lund
Koordinator hate crime
Tlf. 28 70 50 42
Mail kfl@lbl.dk

Read Full Article

22. juni 2005
PRESSEMEDDELELSE

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) hilser det velkomment, at Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har indgået aftale om at undersøge muligheden for en indberetningsordning, som omfatter vold og trusler begået med baggrund i offerets seksuelle orientering. Aftalen er en del af regeringens integrationsplan ”En ny chance til alle”.

Read Full Article

PRESSEMEDDELELSE fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske

Landsforeningen for bøsser og lesbiske glæder sig over at undervisningsminister Bertel Haarder i et svar til foreningen understreger, at kristne friskoler ikke må undlade at ansætte homoseksuelle lærere på grund af deres seksuelle orientering...

Hele nyheden

GayNord afholdt den 29/5 Aids Memorial dag i Hjørring sammen med Soroptimisterne Hjørring. Den røde tråd aftenen igennem i sange og oplæsning var H.C. Andersen.

Hanne Overmark fra Soroptimisterne læste H.C. Andersens ”Nattergalen og derpå holdt GayNords formand nedenstående tale:

Aids Memorial tale 2005.

Tak til Hanne Overmark for den smukke oplæsning af eventyret.

Det har jo været tradition i GayNord årligt at afholde denne aften og derfor var det glædeligt at vi i år kunne få lov at få den ind under de Café aftener som afholdes her i ”Forsamlingsbygningen”  under ”Det frivillige Samvirke”. Og det har været rigtigt rart at vi i år har samarbejdet med Soroptimisterne om dette her.

Når de har sagt ja til det, er det jo fordi de arbejder for børn og kvinder verden over og som jeg vil komme ind på længere hen i talen, er de i høj grad desværre med i de kedelige tal om hiv/aids smittede.

Når vi har valgt at tage H.C: Andersen ind er det selvfølgelig pga. jubilæet i år men også fordi H.C. Andersen ofte i sine eventyr kommer ind på døden og sorgen og mindet om de afdøde.

Vi har Moderen i ”Historien om en Moder” der forsøger at fravriste døden sit barn, men må bøje sig for den hårde skæbne, der er den døende lille pige med svovlstikkerne, der i et sidste syn ser sin afdøde bedstemoder, der henter hende op til sig.. Og der er den etbenede tinsoldat, der fortæres i den gloende kakkelovn sammen med sin elskede danserinde.

Så mange steder i H.C. Andersens eventyr, optræder døden og tabet af sine kære.

I Nattergalen beskrives kirkegården meget smukt, ”Den stille kirkegård, hvor de hvide roser gror, hvor hyldetræet dufter og hvor det friske græs vædes af de efterlevendes tårer.” Ja for på kirkegården kan vi bl.a. gå ud og besøge vores kære og græde over dem og mindes dem.

Vi hører også i ”Nattergalen” at kejseren ligger stille og døende i sin seng og døden allerede er hos ham og venter på ham.

Da hiv/aids kom frem og spredte sig over verdenen fra kontinent til kontinent, var den situation netop de smittedes lod. De lagde sig og døden var uafvendelig og kom ubønhørligt til dem.Her var der ingen frelsende nattergal til at synge den bort på ubestemt tid.  

Men så i slutningen af firserne kan man sige at de aidssyge fik deres egen ”nattergal” nemlig en medicin, kombinationsbehandlingen. Den var ikke helbredende men jog som kejserens lille nattergal døden bort på ubestemt tid og mange har nu levet i mange år på den medicin. 

Men selvom medicinen er kommet frem er hiv/aids situationen verden over meget alvorlig og tragisk. Ved slutningen af 2004 opgjorde den internationale organisation UNAIDS at omkring 35 millioner mennesker er smittet, heraf 18 millioner kvinder og 2,2 millioner børn. Alene i 2005 fandt man 5 millioner nye hiv smittede (det svarer næsten til Danmarks befolkning) af disse var 650.000 børn.

I ”Nattergalen” siger den til Kejseren ”Den lille sangfugl flyver vidt omkring til den fattige fisker, til bondemandens tag, til enhver langt fra dig og dit hof” Nattergalen høres af lindrer tilværelsen for både høj og lav.

Det samme kan man desværre ikke sige om de hivsmittedes ”nattergal”, Kombinationsbehandlingen”. Den er forbeholdt den rige del af verden. I rigtig mange lande verden over er der simpelthen ikke råd til medicinen eller den lægelige ekspertise, der skal til for at følge op på de medicin behandlinger. 

Vi er heldige her i vores del af verden, vi har råd og mulighed for at give de smittede den nødvendige medicin og kan glæde os over at vi på en aften som denne ikke skal se tilbage på et stort antal døde, som følge af aids.

Men det er ikke situationen i mange andre verdensdele og derfor bør vi stadig være opmærksomme på hiv/aids og de mange tragiske følger heraf.

Derfor en stor tak til alle her for at møde op og dermed støtte vores Aids Memorial Dag 2005

Hele nyheden