Nyheder fra
December 2005
Kondomprojektet
-
Læs mere...
Opdatering - 12. februar 2006:
Vi har i dag udsendt de første bestillinger af gratis kondomer til "mænd der har sex med mænd" i Nordjyllands amt.
Trods lidt indkøringvanskeligheder med det nye bestillingssystem, ser det nu ud til at det fungerer efter hensigten.
Vi forventer dog at der skal laves yderligere opdateringer og tilrettelser inden vi er helt tilfredse med systemet. Der kan derfor forekomme lidt forstyrrelser i disse perioder.
Vi vil naturligvis informere om dette, når det bliver aktuelt, og håber på din forståelse, hvis du oplever "nedsat tilgængelighed" til systemet. Ligeledes vil vi meget gerne høre din mening og evt. forslag til forbedringer til systemet.
Brug evt. vores kontaktformular her
Mødet med amtet og StopAids blev afholdt, og der var fuldt opbakning til projektet fra begge sider. Der blev givet tilsagn om støtte til projektet et år frem indtil kommunalreformens ikrafttræden. Herefter bliver det jo under andre omstændigheder, idet amtet udtræder som samarbejdspartner.
I løbet af en lille uges tid forventer vi at have bestillingssystemet endeligt klar til at modtage bestillinger.
Vi har 5000 kondomer og glidecreme vi skal have udleveret i det kommende år, således at vi forhåbentlig kan være med til at knække den stigende kurve af nyfundne hivsmittede.
Mere info følger når vi er klar til at modtage bestillinger...
M.v.h.
Gaynord
Gaynord skal onsdag d. 14. dec. til møde med repræsentanter fra Nordjyllands Amt og StopAids for at undersøge muligheden for at genoptage vores tidligere meget brugte kondomprojekt.
Formål:At give homo- og biseksuelle mænd i Nordjylland nem og anonym adgang til kondomer og glidecreme, så de er mere tilbøjelige til at dyrke sikker sex og derved nedbringe risikoen for hiv-smitte og hermed stoppe stigningen i antallet af hivsmittede mænd, der har sex med mænd (MSM)
Metode:
Gennem at tilbyde gratis kondomer og glidecreme til bøsser og biseksuelle mænd i Nordjyllands Amt via Gaynords hjemmeside -
Dette i erkendelse af, at internettet med chatrooms og hjemmesider henvendt specielt til denne målgruppe, har samme funktion som "oaserne"(steder, hvor mænd mødes for at have hurtig og anonym sex), som træffesteder og kontakt til sexpartnere.
Tilbuddet annonceres via GayNords hjemmeside, og annonceres løbende i diverse chat-rooms for mænd, der har sex med mænd.
Rekvirenter kan bestille engangsforsendelser, bestående af 10 stk. assorterede kondomer + 10 stk. vandbaseret glidecreme. Bestillingerne kan foretages af registrerede brugere på Gaynord hjemmeside, og effektueres med minimum 21 dages mellemrum.
Vi håber naturligvis på at vi får mulighed for at genoptage projektet, og umiddelbart ser det ud til at vores samarbejdspartnere er positive overfor projektet.
Mere info følger efter mødet.
M.v.h.
Gaynord
Opdatering:
Hele nyheden
Gay Ski Week 2006
-
Læs mere...
Er du klar til årets skitur for homoer? Næste rejse i rækken går til Canazei
uge 5 - 2006
27. jan - 5. feb.
Du kan komme af sted med 6, 7 eller 8 dages skiløb.
Dokumentet for arrangementet kan hentes her (klik på download i filoversigten)
Hjemmeside for arrangementet her
Hele nyheden
GayNord ønsker Velkommen på den nye hjemmeside.
-
Læs mere...
SÅ er den her, vores nye hjemmeside og velkommen hertil. Vi håber at alle vores medlemmer og besøgende vil kunne lide den nye side og finde det de har brug for her.
Derudover vil vi gerne ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt og helsebringende nytår. Må 2006 blive et rigtigt godt år.
Husk at kigge ind her på siden af og til og se nyheder, aktivitet er og andet som vi håber I kan bruge og hold jer ikke tilbage med ris/ros og gode forslag til evt. forbedringer.
De bedste Hilsener Bo, GayNords formand.
Hele nyheden
Forrige side | Næste side