Nyheder fra
November 2008
Ny on-line Julekalender fra Stop Aids
-
Læs mere...
Husker du barndommens 24 afsnit i fjernsynet: Jullerup færgeby, Jul i gammelby og Jul på slottet.
Nu kan du følge homoernes helt egen on-line julekalender i December måned. Den hedder Toyfriend.dk - Jul på det gamle datingsite.
Kalenderen findes på Toyfriend.dk og begynder den 1. december, så meld dig ind og følg med.
Hele nyheden
Tryghed og levevilkår for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede i Danmark.
-
Læs mere...
I Danmark ved man for lidt om, hvordan homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede personer, lever og har det. Der trives mange myter og fordomme, men der findes meget lidt konkret viden og forskning om emnet. Derfor gennemføres en forskningsorienteret spørgeskemaundersøgelse af HBT personers levevilkår med spørgsmål om sundhed, seksualitet, kønsidentitet, accept i samfundet og sociale relationer mv.
Det tager ca. 30 minutter at svare på spørgeskemaet, og de spørgsmål der spørges ind til er fx: oplevelsen af den enkeltes seksuelle identitet og kønsidentitet, sundhed, sygdom, alkohol og rygevaner, psykisk og seksuel trivsel, sociale relationer, vold og diskrimination samt forældreskab.
Undersøgelsen er iværksat på initiativ af landsforeningen for bøsser og lesbiske (LBL), og udføres af Leyla Gransell, uafhængig forsker på center for alternativ samfundsanalyse (CASA), i samarbejde med analyseinstituttet Catinét. Undersøgelsen finansieres af TRYG-fonden, Københavns kommune og Det Kriminalpræventive Råd.

Hele nyheden
Kom den 3/12 til møde i "Huset" og hør om World Out Games.
-
Læs mere...
I sommeren 2009 afholdes World Outgames i København og der vil ske en hel masse i byen i den anledning. Der vil komme homoseksuelle fra alle agen af verden og byen vil stå på den anden ende. I den anledning er der nu en gruppe, der drager land og rige rundt og fortæller om denne store event og de mange tilbud og aktiviteter, der vil komme.
Gruppen kommer også til Aalborg og har fået hele GayNord mødet i "Huset", Hasserisgade den 3/12 fra kl. 19.30- 21 (??). Her vil de informere og fortælle om det kommende store arrangement. Vi håber at rigtig mange vil møde op og høre hvad de kan fortælle og stille spørgsmål mv. Husk, du skal ikke være medlem af GayNord for at møde op, så kom endelig hvis du gerne vil høre mere om World Outgames 2009
Du kan også få info på http://www.copenhagen2009.org/
Hele nyheden
Kvindekursus er det noget for dig ?
-
Læs mere...
Kvindekurser.dk er en nystartet forening, hvis formål er at lave kurser for kvinder mindst en gang årligt på den tidligere Kvindehøjskole. Det første kursus afholdes i april 2009. Kurserne er målrettet alle kvinder: gifte og ugifte, lesbiske, biseksuelle, heteroseksuelle … kvinder med børn (der vil være
børnepasning) og singler! Vores mål er at skabe en platform, hvor kvinder fra forskellige netværk og individuelle kvinder kan mødes og gå på kursus i et højskolelignende miljø. De første kurser vil blandt andet være med tema som vandring og lege.
Kvindekurser.dk er kvalitetskurser for kvinder - i et læringsmiljø, der er præget af fordybelse, originalitet, glæde og fællesskab.
Kurserne afholdes i det nuværende ”Visby Fritidscenter”. Bygningerne er identiske med den tidligere ”Kvindehøjskole”, der var en højskole for kvinder (1979-1994) med et særligt og unikt læringsmiljø præget af liv, leg, humor og socialt samvær.
Kvindekurser.dk ønsker at skabe en platform, hvor alle kan mødes på tværs af alder og baggrund i forrygende kursusdage i form af kortere kurser.
De første kurser afholdes fra den 3. - 7. april 2009 (inkl. afrejse den 8. april). Her på siden kan du læse mere om de enkelte kurser, omgivelserne, rammerne for kurserne og andre praktiske oplysninger.
Mødre med børn er velkomne. Der tilbydes børnepasning i undervisningtiden.
Hele nyheden
World Aids dag 2008 i Nordjylland
-
Læs mere...
Der har desværre ikke været nogle arrangementer fra GayNords hånd på World Aids dag de sidste par år. Opbakningen var tilsidst meget lille og vi nedlagde aktiviteterne på den dag, da ressourcerne ikke stod mål med tilslutningen.
Men der er heldigvis stadig mange gode muligheder for at deltage i aktiviteter vedr. World Aids Dag og dermed vise sin støtte til kampen mod Hiv/Aids.
Der er flg. tilbud i Nordjylland.
D. 30. nov. afholder IMCC AIDS-løbet i Aalborg. Løbet koster 130kr og går ubeskåret til AIDS-Fondet. I kan læse meget mere om løbet og de gaver, man kan vinde på http://www.aidsloebet.dk
D. 1. december afholder Latin Salsa Club et dansearrangement på Café Vesterå i Aalborg. Arrangementet koster 40 kroner og går ubeskåret til AIDS-Fondet. Der vil både være opvisning, undervisning og fest. Læs mere på http://www.salsadk.dk
D. 1. december afholder nitusind.nu et lounge arrangement i studenterhuset i Aalborg.
D. 1. december sælger soroptimisterne sløjfer o.a. i Aalborg og omegn til fordel AIDS-fondet.
Du kan også læser mere på http://www.aidsfondet.dk under World AIDS Day. Der er også i år skrevet en tale, som alle mennesker kan stille sig op og holde den 1. Dec. på deres arbejde, i gaden eller hvor det nu lige passer. Du kan melde dig som taler på siden her og få talen tilsendt inden 1. December.
Så det er bare op af stolen og ud i byen og vise din støtte til den gode sag, hvad enten du er løber, danser eller taler eller bare vil købe en sløjfe og støtte på den måde.
Rigtig god World Aids Dag 2008.
Hele nyheden
Forrige side | Næste side