Selvom vi i Gaynord har besluttet at vi ikke har ressourcerne til at markere World Aids dag, så er der stadigvæk mulighed for at markere dagen på en eller flere af de flg. måder:
Årets slogan er "Hiv slår millioner af liv i stykker - Slå igen" og du kan læse mere hos aidsfondet.dk
Med årets slogan favner man både den internationale aids-katastrofe, den danske hiv-situation og viser, at alle kan gøre noget – alle kan tage ansvar og slå igen, når hiv slår millioner af liv i stykker. I år kan danskerne slå igen på flere måder:
Hold World AIDS Day talen
Traditionen tro skriver AIDS-Fondet en tale til World AIDS Day, som alle – både kendte og helt almindelige mennesker – kan holde. Talen holdes lige der, hvor man befinder sig enten den 30. november eller den 1. december, og den tager ca. to minutter at holde. Send en mail til mille@aidsfondet.dk og bliv World AIDS Day taler.
Byd på World AIDS Day auktionen
Fra den 21. november til den 5. december holder AIDS-Fondet auktion på Lauritz.com. En masse danske virksomheder og enkeltpersoner donerer lækre og sjove gaver, som man kan byde på. Gør auktionen til en succes ved selv at byde og fortælle alle I kender om auktionen.
Køb den nye LoveBag.
I samarbejde med Magasin, lancerer vi en World AIDS Day taske, LoveBag. Kærlighedstasken sælges i alle Magasins forretninger for 50 kroner. Designers Remix Collection har designet grafikken til tasken.
Udbred den røde aids-sløjfe
Hjælp os med at skabe synlighed og udbrede den røde aids sløjfe. I kan bestille aids-sløjfen og AIDS-Fondets andet merchandise samt kampagnemateriale ved at udfylde vedhæftede bestillingsseddel og returnere den til margrethe@aidsfondet.dk seneste den 21. november.
Giv et lån – du aldrig får tilbage
Ved at låne en kvinde, der lever i Nairobis slum, 500 kroner, kan du hjælpe hende ud af prostitution og risiko for hiv og aids. Du får aldrig mere pengene at se, for når hun betaler tilbage, går lånet videre til en ny kvinde. Køb lånebevis på www.aidsfondet.dk/mikrokredit
Kom til Musik mod Aids
Den 12. januar 2008 går kunstnere som Tina Dickow og Gypsies på scenen i Store Vega, København til fordel for AIDS-Fondets iværksætterprojekt i Nairobi. Koncertbilletterne er mikrolån, der hjælper fattige kvinder i et slumkvarter med at starte egen virksomhed. Køb billet på http://www.billetlugen.dk fra den 1. december.
Nyd en kirkekoncert
Årets julekoncert er en smuk og højtidelig optakt til World AIDS Day. Koncerten afholdes i Trinitatis Kirke i København fredag den 30. november kl. 19.30 . Kendte vælger salmer, som bliver fremført af Jens Christian Wandt og kongelig operasangerinde Susanne Resmark. Ved flyglet sidder pianist Mads Knutsson fra Operaen. Entré: 80 kr.
I Århus man man den 1. December sælger man på Café Lone, Kannikegade 18, gløgg og æbleskiver til fordel for AIDS-Fondet mellem 13 og 17.
Hele nyheden