Log ind  
  Registrer  

 Søg  
 Forside -> Gaynord » Gaynord Ungdom
     Tilbage
  Gaynord Ungdom - G.N.U.  

OBS OBS!!!

Ungdomsgruppen er gået i dvale, da de medlemmer der kørte den, er flyttet eller ikke længere kan afse tid til arbejdet i gruppen. Men hvis du mener du har tid, kræfter til at arbejde med en ny gruppe, så kontakt Gaynords bestyrelse og vi vil prøve at hjælpe det vi kan.

Med venlig hilsen GayNords bestyrelse.

 

Gammel tekst fra den forrige ungdomsgruppe:

Vi har startet dette, fordi vi synes der mangler nogle initiativer/steder i det nordjyske for homoseksuelle - især for os unge. Så i stedet for at sidde og brokke os, har vi besluttet at gøre noget ved det.

Formålet med denne gruppe er, at vi sidder som en kreativ afdeling under Gaynord, hvor vi vil forsøge at skabe nogle arrangementer for os unge. Vores primære aldersgruppe er 18 til 30 år - denne er dog kun henvisende, så hvis du er et par år over 30 eller under 18, skal du stadig være velkommen. Vi modtager gerne ideer og forslag, som vi så kan gå videre med, hvis vi mener, at det kan lade sig gøre.

Vi vil forsøge at skabe en atmosfære af tolerance, åbenhed, lighed og fællesskab. Alle skal kunne føle sig velkomne hos os! Håber du har lyst til at støtte op omkring dette!

Indtil videre har vi arrangeret cafe-aftener på Studenterhuset. Det er forskelligt om det er i cafeen eller i Stargate, som er et lokale Studenterhuset har på 1. sal. Når cafe-aftenen foregår i Stargate vil der stadig være mulighed for at benytte cafeen.

Datoerne for efteråret er følgende:

Tirsdag den 8. september (Cafeen)
Tirsdag den 22. september (Stargate)
Tirsdag den 6. oktober (Cafeen)
Tirsdag den 20. oktober (Stargate)
Tirsdag den 3. november (Stargate)
Tirsdag den 17. november (Cafeen)
Tirsdag den 8. december (Cafeen)



Håber Du har lyst til at støtte op omkring dette, og dine forslag er altid velkommen - disse kan skrives til redaktion@gaynord.dk  (i emnefelt skrives G.N.U.) Herefter vil det blive taget op på ugemøderne og måske bliver netop dit forslag næste event i GayNord Ungdom.

(OBS: Vi vil gerne gøre opmærksom på at dette IKKE er et datingforum og alle kan henvende sig anonymt! Vi vil naturligvis ikke stå i vejen for Amors pile, men det er ikke det primære formål med denne gruppe.)
Module Border